Rikke Mortensen - Radikale Venstre

  • Rikke Mortensen, 50 år, Bor i Stenløse Syd.
  • I byrådet siden 2011 som gruppeformand for Radikale Venstre. Medlem af Økonomiudvalget og næstformand i Familieudvalget. Medlem af Videnskabsetisk Komite Region Hovedstaden
  • Folketingskandidat for Radikale Venstre i Egedal/Furesø kredsen opstillet første gang 2019, 1. suppleant til Folketinget for Nordsjælland.
  • Har været politisk aktiv siden universitetet som studenterpolitiker på SDU, i Danske Studerendes Fællesråd, Bestyrelsesmedlem i Kvindeligt Selskab og medlem af Radikale Venstre siden 2001.
  • Uddannet Master i Professionel Kommunikation fra RUC, BA. I Litteraturvidenskab fra SDU
  • Selvstændig. Tidligere forsikringsfuldmægtig.
  • Samboende med Jesper i sammenbragt familie & 4 hjemmeboende børn i alderen 10-15 år i Stenløse Syd.

OVERORDNET POLITISKE PROGRAM


Vi vil udvikle Egedal kommune i fællesskab, tillid og åbenhed med vores borgere.


Vi vil åbne det politiske og administrative niveau op og gøre de politiske beslutninger nærværende, transparente og påvirkelige. Det skal være let at komme til orde og blive hørt som borger i Egedal.

Vi er bevidste om, at vi har ressourcestærke og kompetente borgere,  og vi vil rigtig gerne have jer med til at gøre Egedal til et attraktivt sted at leve


Læs mere

MIN HISTORIE

POLITISK HISTORIE


Jeg har været politisk engageret i mange år, det begyndte for alvor at tage fat, da jeg læste på Syddansk Universitet, det var der, jeg første gang oplevede, at der var nogen, der ønskede, at jeg skulle være talerør for dem – jeg fik derfor en plads i det Humanistiske Fakultetsråd.


Derfra tog det fart, og inden jeg fik set mig om, så var jeg også landspolitisk studenteraktiv i Danske Studerendes Fællesråds Internationale Udvalg.


Jeg blev ligestillingspolitisk aktiv først som formand for Ligestillingsudvalget på Syddansk Universitet og sidenhen i Kvindeligt Selskab.

Siden 2001 har jeg været medlem af Radikale Venstre, det er her mine værdier er rodfæstet.

Og jeg kunne ikke forestille mig, at være andre steder hverken i opgangs- eller nedgangstider.


Mit største politiske forbillede fra egne rækker er Magrethe Vestager. Jeg stillede op til Byrådet i Egedal første gang i 2009, og jeg fik en plads i byrådet i 2011. Jeg har således været en del af Byrådet i 10 år.


Jeg har siddet i Skole- og Familieudvalg samt i Økonomiudvalg.

Udover mit byrådsarbejde så er jeg Folketingskandidat i Egedal/Furesøkredsen, jeg stillede op først gang i 2019 og jeg er 1. suppleant til Folketinget for Radikale Venstre i Nordsjælland.